Nynorskordboka
tolmodig
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| tolmodig | tolmodig | tolmodige | tolmodige |
| gradbøying | ||
|---|---|---|
| komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
| tolmodigare | tolmodigast | tolmodigaste |
Opphav
norrønt þolinmóðrTyding og bruk
uthaldande trass i vanskar eller venting;
likevektig, tolig, tolsam
Døme
- sitje tolmodig i timevis;
- roleg og tolmodig