Nynorskordboka
snerk, snerke 1
substantiv hankjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein snerk | snerken | snerkar | snerkane |
ein snerke |
Opphav
samanheng med snare (2Tyding og bruk
tynn skorpe;
inntørka, skrokken hinne (til dømes på kokt mjølk eller suppe)