Nynorskordboka
skyffel
substantiv hankjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein skyffel | skyffelen | skyflar | skyflane |
Opphav
frå lågtysk; tyskTyding og bruk
- ugrasjern med langt skaft
Døme
- reinske ugras med skyffel
- reiskap til å rydde snø med