Nynorskordboka
sjøveg
substantiv hankjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein sjøveg | sjøvegen | sjøvegar | sjøvegane |
Opphav
norrønt sjávegrTyding og bruk
- lei, rute, veg over sjøen
Døme
- fare sjøvegen – reise med båt;
- sjøvegen frå Stavanger til Haugesund
- veg ned til, opp frå sjøen