Nynorskordboka
seising
substantiv hankjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein seising | seisingen | seisingar | seisingane |
Tyding og bruk
line eller tau til å surre noko fast med;
jamfør seise (2, 2)
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein seising | seisingen | seisingar | seisingane |