Nynorskordboka
bihole, bihòle
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei bihole | bihola | biholer | biholene |
| ei bihòle | bihòla | bihòler | bihòlene |
Opphav
av bi- (1Tyding og bruk
kvart av holromma i pannebeinet eller overkjakebeinet som står i samband med nasehola