Nynorskordboka
berrleggje, berrlegge
berrleggja, berrlegga
verb
| infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
|---|---|---|---|---|
| å berrleggaå berrlegge | berrlegg | berrla | har berrlagt | berrlegg! |
| å berrleggjaå berrleggje |
| perfektum partisipp | presens partisipp | |||
|---|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
| berrlagd + substantiv | berrlagt + substantiv | den/det berrlagde + substantiv | berrlagde + substantiv | berrleggande |
| berrleggjande | ||||
Tyding og bruk
- leggje berr;
- i overført tyding: klarleggje, openberre