Nynorskordboka
omgangsven, omgangsvenn
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein omgangsven | omgangsvenen | omgangsvenar | omgangsvenane |
| omgangsvener | omgangsvenene | ||
| ein omgangsvenn | omgangsvennen | omgangsvennar | omgangsvennane |
| omgangsvenner | omgangsvennene | ||
Tyding og bruk
ven som ein omgåst med
Døme
- dei var omgangsvener og drog på hytta saman