Nynorskordboka
beitemark 1
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei beitemark | beitemarka | beitemarker | beitemarkene |
Tyding og bruk
- mark (1, 2) som særleg blir brukt til beite (3, 1)
Døme
- gamle slåtteenger som no blir brukt til beitemark
- i overført tyding: område ein kan få noko ut av
Døme
- eit politisk parti som vil inn på nye beitemarker