Nynorskordboka
motspelar
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein motspelar | motspelaren | motspelarar | motspelarane |
Tyding og bruk
spelar i forhold til den eller dei han eller ho spelar mot
Døme
- motspelarane hadde overtaket i andre omgang;
- i første rolla si fekk ho ein kjend skodespelar til motspelar