Nynorskordboka
medfør
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit medfør | medføret | medfør | medføra |
Opphav
opphavleg ‘det som noko fører med seg’Faste uttrykk
- i embets medføri kraft av si stilling
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit medfør | medføret | medfør | medføra |