Nynorskordboka
manko
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein manko | mankoen | mankoar | mankoane |
Opphav
frå italiensk; jamfør mankereTyding og bruk
manglande mengd eller sum;
Døme
- rekneskapen viste ein manko på 1000 kroner;
- det er manko i kassa