Artikkelside

Nynorskordboka

kjøme

substantiv inkjekjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
eit kjømekjømetkjømekjøma

Opphav

norrønt -kǿmi

Tyding og bruk

mest i samansetningar: noko som vil kome eller som ein ventar;
det ein kjem med