Nynorskordboka
jura 1
substantiv hankjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein jura | juraen | juraar | juraane |
juraer | juraene |
Opphav
frå latin , av jusTyding og bruk
eldre nemning for jus (2
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein jura | juraen | juraar | juraane |
juraer | juraene |