Nynorskordboka
innleme, innlemme
innlema, innlemma
verb
kløyvd infinitiv: -a
| infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
|---|---|---|---|---|
| å innlemaå innleme | innlemar | innlema | har innlema | innlem!innlema!innleme! |
| å innlemmaå innlemme | innlemmar | innlemma | har innlemma | innlem!innlemma!innlemme! |
| perfektum partisipp | presens partisipp | |||
|---|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
| innlema + substantiv | innlema + substantiv | den/det innlema + substantiv | innlema + substantiv | innlemande |
| innlemma + substantiv | innlemma + substantiv | den/det innlemma + substantiv | innlemma + substantiv | innlemmande |
Opphav
etter tysk eingliedernTyding og bruk
ta opp i og gjere til medlem;
gjere til del av
Døme
- Island vart innlema i Noregsveldet;
- han ynskte å innleme målarstykket i samlinga si