Nynorskordboka
hamingje
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei hamingje | hamingja | hamingjer | hamingjene |
Opphav
norrønt hamingja ‘ei som går i ham’; av hamTyding og bruk
i norrøn folketru: kvinneleg verneånd som følgjer eit menneske og rår for lagnaden til det;
jamfør fylgje (1, 1)