Nynorskordboka
arvefølgje, arvefylgje, arvefølge
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei arvefølge | arvefølga | arvefølger | arvefølgene |
| ei arvefølgje | arvefølgja | arvefølgjer | arvefølgjene |
| ei arvefylgje | arvefylgja | arvefylgjer | arvefylgjene |
Tyding og bruk
rekkjefølgje for arveretten som kvar einskild måtte ha etter ein avliden (2)
Døme
- regelen om mannleg arvefølgje