Nynorskordboka
førstehjelp, fyrstehjelp
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei førstehjelp | førstehjelpa | førstehjelper | førstehjelpene |
| ei fyrstehjelp | fyrstehjelpa | fyrstehjelper | fyrstehjelpene |
Tyding og bruk
tidleg, førebels hjelp til ein akutt skadd eller sjuk
Døme
- han fekk akutt førstehjelp;
- dei gav effektiv førstehjelp;
- ho kan grunnleggjande førstehjelp