Nynorskordboka
prøvesprengje, prøvesprenge
prøvesprengja, prøvesprenga
verb
| infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
|---|---|---|---|---|
| å prøvesprengaå prøvesprenge | prøvesprenger | prøvesprengde | har prøvesprengt | prøvespreng! |
| å prøvesprengjaå prøvesprengje | prøvesprengjer |
| perfektum partisipp | presens partisipp | |||
|---|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
| prøvesprengd + substantiv | prøvesprengt + substantiv | den/det prøvesprengde + substantiv | prøvesprengde + substantiv | prøvesprengande |
| prøvesprengjande | ||||
Tyding og bruk
sprengje (1) eit kjernevåpen under kontrollerte tilhøve for å teste det