Nynorskordboka
duodes
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein duodes | duodesen | duodesar | duodesane |
Opphav
gjennom tysk; frå latin in duodecimo ‘i tolvte’Tyding og bruk
- bokformat som ein får ved å dele eit ark i tolv blad
- bok i duodes (1)
Døme
- ho skriv på ein duodes