Nynorskordboka
lystilhøve, ljostilhøve
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit ljostilhøve | ljostilhøvet | ljostilhøve | ljostilhøva |
| eit lystilhøve | lystilhøvet | lystilhøve | lystilhøva |
Tyding og bruk
tilhøve som gjeld naturleg lys eller belysning;
Døme
- gode lystilhøve;
- hjortane vart skotne under krevjande lystilhøve