Nynorskordboka
bøye 2
substantiv hankjønn eller hokjønn
| kjønn | eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form | |
| hankjønn | ein bøye | bøyen | bøyar | bøyane |
| hokjønn | ei bøye | bøya | bøyer | bøyene |
Opphav
gjennom lågtysk; frå gammalfranskTyding og bruk
- flytande gjenstand som er ankra fast i botnen og blir brukt til merking eller fortøying
Døme
- merkje med bøyer;
- leggje båtane i bøyer
- flytande ring til å redde folk som har falle i vatnet;
Døme
- klamre seg fast til ei bøye