Bokmålsordboka
veifarende, vegfarende
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| vegfarende | vegfarende | vegfarende | vegfarende |
| veifarende | veifarende | veifarende | veifarende |
Betydning og bruk
som ferdes langs veien;
som reiser
Eksempel
- veifarende folk
- brukt som substantiv:
- de veifarende