Bokmålsordboka
udrøy, udryg
adjektiv
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
udrøy | udrøyt | udrøye | udrøye |
udryg | udrygt | udryge | udryge |
Betydning og bruk
som fort tar slutt;
jamfør drøy (1)
Eksempel
- pengene er udrøye i disse tider
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
udrøy | udrøyt | udrøye | udrøye |
udryg | udrygt | udryge | udryge |