Bokmålsordboka
sammentømret, sammentømra
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| sammentømra | sammentømra | sammentømra | sammentømra |
| sammentømret | sammentømret | sammentømrede | sammentømrede |
| sammentømrete | sammentømrete | ||
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| sammentømra | sammentømra | sammentømra | sammentømra |
| sammentømret | sammentømret | sammentømrede | sammentømrede |
| sammentømrete | sammentømrete | ||