Bokmålsordboka
ordgyter
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en ordgyter | ordgyteren | ordgytere | ordgyterne |
Betydning og bruk
taletrengt person;
person som bruker store ord
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en ordgyter | ordgyteren | ordgytere | ordgyterne |