Bokmålsordboka
ontogeni
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en ontogeni | ontogenien | ontogenier | ontogeniene |
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en ontogeni | ontogenien | ontogenier | ontogeniene |