Bokmålsordboka
friing
substantiv hankjønn eller hunkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en friing | friingen | friinger | friingene |
| hunkjønn | ei/en friing | friinga | ||
Betydning og bruk
det å fri (4, 1);
Eksempel
- gå på friing