Bokmålsordboka
enerådig
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| enerådig | enerådig | enerådige | enerådige |
Betydning og bruk
som rår over noe alene
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| enerådig | enerådig | enerådige | enerådige |