Bokmålsordboka
løyvehaver
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en løyvehaver | løyvehaveren | løyvehavere | løyvehaverne |
Betydning og bruk
person som har løyve (1, 2)
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en løyvehaver | løyvehaveren | løyvehavere | løyvehaverne |