Bokmålsordboka
knoting
substantiv hankjønn eller hunkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en knoting | knotingen | knotinger | knotingene |
| hunkjønn | ei/en knoting | knotinga | ||
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en knoting | knotingen | knotinger | knotingene |
| hunkjønn | ei/en knoting | knotinga | ||