Bokmålsordboka
dynefyll
substantiv hankjønn, hunkjønn eller intetkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en dynefyll | dynefyllen | dynefyller | dynefyllene |
| hunkjønn | ei/en dynefyll | dynefylla | ||
| intetkjønn | et dynefyll | dynefyllet | dynefyll | dynefylladynefyllene |