Bokmålsordboka
dobbeltfinnete, dobbeltfinnet
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| dobbeltfinnet | dobbeltfinnet | dobbeltfinnete | dobbeltfinnete |
| dobbeltfinnete | dobbeltfinnete | ||
Betydning og bruk
om blad på planter: som er finnete og har finnete småblader