Bokmålsordboka
bjørneklem
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en bjørneklem | bjørneklemmen | bjørneklemmer | bjørneklemmene |
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en bjørneklem | bjørneklemmen | bjørneklemmer | bjørneklemmene |