Gå til hovedinnhold
Tilgjengelighet
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillinger
Kontakt oss
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Enkelt søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøyde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjoner
konjunksjoner
subjunksjoner
interjeksjoner
Nullstill
Listevisning
Om avansert søk
100 treff
Bokmålsordboka
16
oppslagsord
garde
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Uttale
gaˋrde
Opphav
fra
fransk
Betydning og bruk
hæravdeling som er liv- og æresvakt
Eksempel
H.M. Kongens
garde
;
gjøre tjeneste i
Garden
krets
(2)
,
flokk
(1)
Faste uttrykk
den eldre garde
de eldre i samfunnet eller i en viss krets
den yngre garde
de yngre i samfunnet eller i en viss krets
Artikkelside
garde
2
II
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Uttale
gard
Opphav
fra
fransk
,
samme opprinnelse som
garde
(
1
I)
;
jamfør
en garde
Betydning og bruk
i visse kampsporter:
gardestilling
Faste uttrykk
holde garden oppe
i visse kampsporter: holde hender og underarmer oppe så de beskytter hodet og overkroppen
i den siste runden klarte han å holde garden oppe
i overført betydning
: være forberedt på å avverge angrep eller tåle kritikk og vanskeligheter
det nytter ikke å holde garden oppe hele tiden
senke garden
i visse kampsporter: senke hender og underarmer så de ikke lenger beskytter hodet og overkroppen
han senket garden litt for mye
i overført betydning
: slappe av og ikke lenger være forberedt på angrep eller vanskeligheter
samfunnet må ikke senke garden for tidlig
;
hun har lært seg å senke garden og slippe seg mer løs
Artikkelside
garde
3
III
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
garðr
,
beslektet
med
gard
(
1
I)
;
gård
(
1
I)
og
gjerde
(
2
II)
Betydning og bruk
avdelt rom for husdyr i et fjøs, binge
Eksempel
sau(e)
garde
talle
(
1
I)
Artikkelside
senke garden
Betydning og bruk
Se:
garde
i visse kampsporter: senke hender og underarmer så de ikke lenger beskytter hodet og overkroppen
Eksempel
han senket garden litt for mye
i overført betydning
: slappe av og ikke lenger være forberedt på angrep eller vanskeligheter
Eksempel
samfunnet må ikke senke garden for tidlig
;
hun har lært seg å senke garden og slippe seg mer løs
Artikkelside
den eldre garde
Betydning og bruk
de eldre i samfunnet eller i en viss krets
;
Se:
garde
Artikkelside
en garde!
Betydning og bruk
kommandorop i fekting: innta
gardestilling
!
Se:
en garde
Artikkelside
en garde
adverb
Uttale
ang garˊd
Opphav
av
fransk
en
‘i, på’ og
garde
‘vakt’
Betydning og bruk
på vakt
Eksempel
stå en garde
Faste uttrykk
en garde!
kommandorop i fekting: innta
gardestilling
!
Artikkelside
holde garden oppe
Betydning og bruk
Se:
garde
i visse kampsporter: holde hender og underarmer oppe så de beskytter hodet og overkroppen
Eksempel
i den siste runden klarte han å holde garden oppe
i overført betydning
: være forberedt på å avverge angrep eller tåle kritikk og vanskeligheter
Eksempel
det nytter ikke å holde garden oppe hele tiden
Artikkelside
den yngre garde
Betydning og bruk
de yngre i samfunnet eller i en viss krets
;
Se:
garde
Artikkelside
livgarde
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
av
liv
og
garde
(
1
I)
Betydning og bruk
sikkerhets-
eller
æresvakt av soldater for en fyrste
eller
annen framstående person
Artikkelside
Nynorskordboka
84
oppslagsord
garde
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Uttale
gaˋrde
Opphav
frå
fransk
Tyding og bruk
hæravdeling som er liv-
eller
æresvakt
Døme
H.M. Kongens garde
;
gjere teneste i Garden
krins
(2)
,
flokk
(1)
Faste uttrykk
den eldre garde
dei eldre i samfunnet eller i ein viss krins
den yngre garde
dei yngre i samfunnet eller i ein viss krins
Artikkelside
garde
2
II
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Uttale
gard
Opphav
frå
fransk
,
same opphav som
garde
(
1
I)
;
jamfør
en garde
Tyding og bruk
i visse kampsportar:
gardestilling
Faste uttrykk
halde garden oppe
i visse kampsportar: halde hender og underarmar oppe så dei vernar hovudet og overkroppen
i den siste runden greidde ho å halde garden oppe
i
overført tyding
: vere førebudd på å hindre åtak eller tole kritikk og vanskar
halde garden oppe og vere budd på det verste
senke garden
i visse kampsportar: senke hendene så dei ikkje lenger vernar hovudet og overkroppen
ho senka garden for tidleg
i
overført tyding
: slappe av og ikkje lenger vere førebudd på åtak eller vanskar
han senka garden og byrja sleppe folk innpå seg
Artikkelside
garde
3
III
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
garðr
;
samanheng
med
gard
og
gjerde
(
2
II)
Tyding og bruk
gjerde
(
2
II)
stripe
(
1
I)
,
belte
;
særleg
: lysring kring månen
lita inngjerding utandørs
avdelt rom i fjøset
;
binge
Døme
grisegarde
;
sleppe sauene or garden
(hardtrampa) møk (i ein
garde
(
3
III
, 4)
)
;
talle
(
1
I)
Artikkelside
pokker
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
truleg
gjennom
dansk
,
frå
lågtysk
pocken
‘verksvull’
;
jamfør
norrønt
púki
‘djevel’
Tyding og bruk
brukt i forsterkande uttrykk og mildare eidar:
fanden
(
1
I)
Døme
køyr, for pokker!
ikkje pokker om eg gjev meg
Faste uttrykk
dra pokker i vald
dra langt av garde
;
forsvinne
;
dra fanden i vald
gje pokker i
ikkje bry seg om
;
blåse i
som berre pokker
i svært høg grad
dei stakk frå staden, fort som berre pokker
Artikkelside
i veg
Tyding og bruk
Sjå:
veg
av garde
;
av stad
Døme
dei la i veg
;
dei tok i veg
utan stopp
;
uhemma
Døme
ho skreiv i veg
;
han snakka i veg, utan stopp
Artikkelside
veg
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
vegr
Tyding og bruk
tilreidd (smal) strekning i landskapet der ein kan gå, sykle og køyre
;
ferdselsåre
;
forkorta
v.
Døme
byggje veg
;
offentleg veg
;
krysse vegen
;
vegen mellom Bergen og Voss
;
byggjefelt med veg, vatn og kloakk
som etterledd i ord som
bygdeveg
gangveg
køyreveg
landsveg
riksveg
køyrebane
,
til skilnad frå
fortau, vegskulder
eller liknande
Døme
gå over vegen
;
hjorten hoppa rett ut i vegen
spor
(
1
I)
,
far
(
2
II
, 1)
Døme
sjå vegane etter kyrne i åkeren
lage eller rydde opning eller passasje
Døme
brøyte seg veg til baren
;
løvetanna sprengjer seg veg gjennom asfalten
;
av vegen!
rute eller strekning frå ein stad til ein annan
;
retning
(1)
,
lei
(
1
I
, 2)
Døme
det er trafikk berre ein veg i denne gata
;
ta same vegen
;
finne rette vegen
;
leggje vegen om postkontoret
som etterledd i ord som
heimveg
skuleveg
lengd
(1)
,
strekning
(2)
;
avstand
(1)
Døme
ha lang veg heim
;
sjå nokon på lang veg
rørsle eller gang mot eit mål
;
reise
Døme
det bar i veg
;
vi er på veg heim
;
følgje eit stykke på veg
i
overført tyding
: forløp eller måte å handle på for å nå eit mål
;
retning
(2)
Døme
gå vegen om departementet med ei sak
;
vegen til varig fred
;
nye vegar i politikken
brukt som etterledd i samansetningar som uttrykkjer måte
;
i ord som
kledeveg
og
matveg
brukt som etterledd i samansetningar om gang eller kanal i levande organismar
;
i ord som
luftveg
(1)
og
urinveg
Faste uttrykk
alle vegar fører til Rom
det er mange måtar å nå eit mål på
berre tida og vegen
ikkje meir tid enn ein treng for til å kome fram eller rekke det som skal gjerast
skal vi rekke fristen, har vi berre tida og vegen
gjere/lage veg i vellinga
gjere noko raskt og effektivt
;
få fart i ting
gå i veg med
starte på
;
begynne med
gå i veg med store og kostesame prosjekt
gå sin veg
gå vekk
gå sine eigne vegar
vere sjølvstendig
gå vegen
gå slik ein ynskjer
;
lukkast
alt går vegen for fotballaget no
i veg
av garde
;
av stad
dei la i veg
;
dei tok i veg
utan stopp
;
uhemma
ho skreiv i veg
;
han snakka i veg, utan stopp
i vegen
på ein stad som stengjer eller er til hinder for noko eller nokon
;
til hinder
barna var i vegen uansett kvar han snudde seg
;
fattigdomen står i vegen for utvikling
;
slepet på kjolen er i vegen
brukt for å uttrykke vanskar, utfordringar
eller liknande
sjukdomen kom i vegen for draumane hans
;
alt arbeidet kjem i vegen for familielivet
brukt for å uttrykke at noko er gale eller eit problem
det er noko i vegen med bilen, han vil ikkje starte
;
kva er i vegen med deg?
det er ikkje noko i vegen med rytmesansen hans
ikkje gå av vegen for
ikkje ha motforestillingar mot noko
han går ikkje av vegen for å tuske til seg noko ekstra
ikkje kome nokon veg
stå fast
;
mislukkast
ikkje vere av vegen
ha noko for seg
;
vere bra
leggje hindringar i vegen
skape
problem
;
skape
motstand
(1)
leggje hindringar i vegen for byutviklinga
;
regelverket la mange hindringar i vegen for prosjektet
på god veg
i ferd med å bli
ho er på god vei til å bli ein av våre beste diktarar
på lang veg
på stor avstand
;
i stor omkrets
;
på langan lei
ho høyrde festen på lang veg
på veg
på ferd
;
på reise til
kor er du på veg?
han var på veg til skulen da eg ringte
i ferd med (å gjere eller bli) noko
paret er på veg til å skilje lag
;
eg var på veg til å slå av lyset
;
ho er på veg til å bli frisk
brukt for å uttrykkje kor langt ei kvinne er komen i svangerskapet
ho er fem månadar på veg
;
kor langt på veg er du?
rydde av vegen
drepe nokon
diktatoren rydda dei politiske motstandarane av vegen
fjerne heilt
alle usemjene er rydda av vegen
;
testamentet rydda all tvil av vegen
skaffe til vegar
få tak i
skaffe til vegar kapital
ta på veg
bli sint
;
fare opp
ikkje ta slik på veg for småting
vegs ende
slutten, målet
kome til vegs ende
;
verksemda er ved vegs ende
Artikkelside
fete
5
V
feta
verb
kløyvd infinitiv: -a
Vis bøying
Opphav
norrønt
feta
;
samanheng
med
fot
(
1
I)
Tyding og bruk
gå
(
1
I
, 1)
Døme
fete av garde
Artikkelside
en garde
adverb
Uttale
ang garˊd
Opphav
av
fransk
en
‘i, på’ og
garde
‘vakt’
Tyding og bruk
på vakt
Døme
stå en garde
Faste uttrykk
en garde!
kommandorop i fekting: ta
gardestilling
!
Artikkelside
elge
elga
verb
Vis bøying
Tyding og bruk
gå
eller
springe med lange steg som ein elg
Døme
ho elga av garde føre dei andre
Faste uttrykk
elge seg inn/innpå
trengje seg innpå, leggje an på
boligspekulantane elga seg inn på marknaden
;
han elgar seg innpå kjendisane
Artikkelside
vippe
3
III
vippa
verb
Vis bøying
Tyding og bruk
svinge opp og ned eller att og fram (med lett og rask rørsle)
Døme
linerla vippar med stjerten
;
sitje og vippe med foten over kneet
i
overført tyding
: veksle raskt mellom to tilstandar
;
svinge
(4)
;
vakle
Døme
det står og vippar mellom borgarleg og sosialistisk fleirtal
flytte seg brått frå éin posisjon til ein annan (rundt eit midtpunkt eller tyngdepunkt)
;
tippe
(
3
III
, 2)
Døme
bilen vippa rundt i svingen
få til å miste balansen og falle
;
bikke
(1)
Døme
vippe sauen rundt på ryggen
sende noko av garde med éi rask rørsle
Døme
vippe ballen over målmannen og i mål
Faste uttrykk
vippe av pinnen
skuve til sides
;
fortrengje
heimelaget let seg ikkje vippe av pinnen
gjere forvirra
mange blir vippa av pinnen av ny teknologi
vippe pinne
i barneleik: støyte ein pinne av garde med ein annan pinne så langt som mogleg, og utan at motparten fangar han
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 9
Neste side
Resultater per side:
10
20
50
100