Gå til hovedinnhold
Tilgjengelighet
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillinger
Kontakt oss
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Enkelt søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøyde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjoner
konjunksjoner
subjunksjoner
interjeksjoner
Nullstill
Listevisning
Om avansert søk
2 treff
Nynorskordboka
2
oppslagsord
stakkato
2
II
adverb
Opphav
frå
italiensk
,
opphavleg
‘lausriven’
Tyding og bruk
i
musikk
: med små mellomrom
;
kort
(
2
II
, 2)
,
støytvis
;
motsett
legato
(
2
II)
Døme
syngje stakkato
hakkete
,
støytvis
Døme
snakke stakkato
brukt som adjektiv:
eit stakkato gitarriff
;
stakkato dialogar
Artikkelside
vrengje
,
vrenge
,
rengje
,
renge
vrengja, vrenga, rengja, renga
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
rengja
;
jamfør
vrang
Tyding og bruk
snu innsida ut
;
vri slik at vrangsida vender ut
Døme
vrengje trøya
;
eg vrengjer av meg sokkane
brukt som
adjektiv
:
vrengde paraplyar
vri (og ska) kroppsdel
;
vrikke
(2)
Døme
vrengje foten
vri
eller
tvinge ut av stilling eller retning
;
gjere om
Døme
vrengje auga
;
vrengje andletet
;
eg vrengde opp låsen
;
sjåføren vrengjer bilen til side
brukt som
adjektiv
:
vrengde gitarriff
(under press) la løynde delar av (kjensle)livet bli synleg for andre
;
avsløre
(1)
Døme
ho vrengde sjela si
gje ei rang tolking eller eit rengjebilete av noko
;
fordreie
Døme
vrengje orda
;
rette det som er vrengt
;
vrengje på sanninga
Faste uttrykk
vrengje seg
vri seg så innsida kjem ut
paraplyen vrengde seg
knyte seg av kvalme eller vemjing
magen vrengde seg
Artikkelside