Gå til hovedinnhold
Tilgjengelighet
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillinger
Kontakt oss
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Enkelt søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøyde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjoner
konjunksjoner
subjunksjoner
interjeksjoner
Nullstill
Listevisning
Om avansert søk
11 treff
Nynorskordboka
11
oppslagsord
arbeidsam
adjektiv
Vis bøying
Tyding og bruk
flittig
(1)
til å
arbeide
;
iherdig
Døme
ei flink og arbeidsam jente
arbeidskrevjande
Døme
ein arbeidsam gard
Artikkelside
annsam
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
annsamr
;
jamfør
ann
og
-sam
Tyding og bruk
som har det ant om
;
arbeidsam,
flittig
om tid:
strevsam
(1)
Artikkelside
strevsam
adjektiv
Vis bøying
Tyding og bruk
som det følgjer
strev
(1)
med
;
slitsam
Døme
det har vore eit strevsamt år
arbeidsam
(1)
,
iherdig
;
trottig
Døme
vere flink og strevsam
Artikkelside
maur
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
maurr
Tyding og bruk
insekt i familien Formicidae, til dømes
flygemaur
,
stokkmaur
arbeidsamt eller fryktlaust menneske
Døme
vere ein maur til å arbeide
;
ein modig maur
Faste uttrykk
flittig som ein maur
svært flittig og arbeidsam
Artikkelside
triven
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
þrifinn
;
samanheng
med
trivast
Tyding og bruk
frisk, kvikk
;
arbeidsam, verksam
Artikkelside
flittig som ein maur
Tyding og bruk
svært flittig og arbeidsam
;
Sjå:
maur
Artikkelside
arbeidsbie
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
ufruktbar
(2)
bie
(
2
II)
som er
arbeidar
(2)
i eit
bisamfunn
i overført tyding: svært
arbeidsam
(1)
person
Artikkelside
ferm
adjektiv
Vis bøying
Opphav
gjennom
lågtysk
;
frå
latin
firmus
‘fast’
Tyding og bruk
om kvinne: stor, kraftig, røseleg
Døme
naboen er ei stor og ferm dame
om kvinne: arbeidsam, dugande, flink, flittig
Døme
ei ferm og flink jente
Artikkelside
driftig
adjektiv
Vis bøying
Opphav
frå
lågtysk
;
av
drift
Tyding og bruk
som det er
drift
(2)
i
;
drivande
(
1
I
, 1)
,
tiltaksam
Døme
ho er driftig og arbeidsam
Artikkelside
onnig
,
onnug
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
ǫnnugr
;
av
onn
Tyding og bruk
flittig, ivrig, arbeidsam
;
annig
,
trottig
(2)
Døme
vere flink og
onnig
om årsvokster
og liknande
: som er tidleg ute
Artikkelside
1
2
Forrige side
Neste side
Forrige side
1
2
Neste side
Resultater per side:
10
20
50
100