Avansert søk

279 treff

Nynorskordboka 279 oppslagsord

Re

symbol

Tyding og bruk

symbol for grunnstoffet rhenium

solmisasjon

substantiv hankjønn

Opphav

av tonenamna sol (2 og mi (1

Tyding og bruk

det å syngje tonar med særskilde stavingar, som do-re-mi osb.;
jamfør solfege

argumentere

argumentera

verb

Uttale

argumenteˊre

Opphav

gjennom tysk argumentieren; frå latin

Tyding og bruk

kome med argument
Døme
  • argumentere for noko;
  • dei argumenterer med at løysinga vil bli billigare på lang sikt

predisponere

predisponera

verb

Uttale

preˊdisponere eller  predisponeˊre

Opphav

frå latin; av pre-

Tyding og bruk

gjere mottakeleg på førehand
Døme
  • vere predisponert for tannròte;
  • slike opplevingar predisponerer for psykiske plager seinare i livet

predeterminere

predeterminera

verb

Uttale

predetermineˊre

Opphav

av latin pre- og determinare ‘avgrense’; jamfør pre-

Tyding og bruk

predestinere

predestinera

verb

Uttale

predestineˊre

Opphav

av latin pre- og destinare ‘fastsetje’; jamfør pre-

Tyding og bruk

avgjere ein lagnad på førehand
Døme
  • vere predestinert til noko

posjere

posjera

verb

Uttale

påsjeˊre

Opphav

av fransk poche ‘lomme’

Tyding og bruk

varme opp til ein temperatur like under kokepunktet

Faste uttrykk

rebell

substantiv hankjønn

Opphav

frå latin ‘opprørsk’, av re- og bellum ‘krig’

Tyding og bruk

person som set seg opp mot makthavarar eller etablerte normer;

affære

substantiv hankjønn

Uttale

afæˊre

Opphav

av fransk affaire ‘forretning’, av à faire ‘noko å gjere’

Tyding og bruk

  1. Døme
    • det var ein sørgjeleg affære;
    • vedlikehald kan bli ein dyr affære
  2. Døme
    • ha ein affære med nokon

Faste uttrykk

  • ta affære
    gripe inn, gå til handling
    • ho tok affære og ordna opp

balansere

balansera

verb

Uttale

balanseˊre eller  balangseˊre

Opphav

av balanse

Tyding og bruk

  1. halde, vere i likevekt;
    vege jamt
    Døme
    • balansere ei stong på fingeren;
    • balansere på ein bom;
    • balansere ei skålvekt
  2. i bokføring: vise samsvar mellom debetsida og kreditsida
    Døme
    • få rekneskapen til å balansere
  3. brukt som adjektiv: med stor sinnsro;
    (vel) tilpassa
    Døme
    • ein balansert person;
    • ei balansert framstilling av ei sak;
    • eit balansert trafikksystem