Avansert søk

11 treff

Nynorskordboka 11 oppslagsord

tore 2, torne 1

tora, torna

verb

Tyding og bruk

  1. brake og buldre av tore (1
    Døme
    • lyne og tore;
    • det tora heile natta;
    • han vart alltid redd når det tora
  2. lage høg, buldrande og brakande lyd som av tore (1
    Døme
    • elva tora nedover dalen;
    • flya torar over oss
  3. i overført tyding: tale høgt og rasande;
    agitere sterkt, refse;
    jamfør toretale
    Døme
    • tore mot regjeringa

glame

glama

verb
kløyvd infinitiv: glama

Opphav

norrønt glama

Tyding og bruk

  1. buldre, bråke, larme, ståke

dundre 2

dundra

verb

Opphav

truleg av lågtysk dunnern ‘tore’

Tyding og bruk

  1. slå, støyte eller sparke hardt utan at det lagar sterk lyd;
    Døme
    • ballen dundra i mål;
    • dundre hendene i puta
  2. lage ein buldrande lyd;
    Døme
    • dundre laus på trommene;
    • steinblokka dundra inn i huset;
    • dundre på døra

Faste uttrykk

  • dundre laus
    fyre laus; ta ordet, spørje i veg
    • dundre laus mot regjeringa

bulder

substantiv inkjekjønn

Opphav

av buldre (1

Tyding og bruk

sterk hol og rullande lyd;
Døme
  • kome med bulder og brak;
  • bulderet frå bårebrotet

buldre 1

buldra

verb

Opphav

av lågtysk bulderen; lydord

Tyding og bruk

  1. Døme
    • sjøen bryt og buldrar
    • brukt som adjektiv
      • buldrande fossar;
      • helse med buldrande røyst
  2. tale høgt og bråkande (og sint)
    Døme
    • banne og buldre
  3. om orrhane: få fram ein rullande gurglelyd under leik (5)

buldre 2

buldra

verb

Opphav

av engelsk boulder

Tyding og bruk

drive med buldring
Døme
  • buldre opp på steinen

ture 3

tura

verb

Opphav

samanheng med dure (1

Tyding og bruk

Døme
  • det turar i omnen

brumle

brumla

verb

Opphav

av tysk brummeln, lydord

Tyding og bruk

  1. gje frå seg ein djup, surrande eller burande lyd
    Døme
    • humla brumla
  2. Døme
    • han brumlar og kjeftar

rumle

rumla

verb

Opphav

lydord

Tyding og bruk

gje frå seg ein hol lyd;
Døme
  • det rumla i magen;
  • trafikken rumlar

buldring

substantiv hokjønn

Opphav

av buldre (2

Tyding og bruk

klatring utan tau på store steinblokker, låge klippevegger eller i spesialbygde klatrevegger
Døme
  • drive med buldring på fritida