Nynorskordboka
buldring
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei buldring | buldringa | buldringar | buldringane |
Opphav
av buldre (2Tyding og bruk
klatring utan tau på store steinblokker, låge klippevegger eller i spesialbygde klatrevegger
Døme
- drive med buldring på fritida