Avansert søk

18 treff

Bokmålsordboka 7 oppslagsord

tukle

verb

Opphav

norrønt þukla ‘røre, ta på’

Betydning og bruk

  1. ta på eller manøvrere med fingrene;
    Eksempel
    • tukle med glidelåsen;
    • sitte og tukle med håret sitt
  2. i overført betydning: forandre til det verre;
    Eksempel
    • tukle med naturen;
    • dessverre ble lovverket tuklet med
  3. beføle med en seksuell hensikt;
    Eksempel
    • tukle med seg selv;
    • ikke la seg tukles med

tukling

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

  1. det å tukle (1) med noe
    Eksempel
    • innretningen tåler ikke for mye tukling fra ukyndige hender
  2. det å forandre eller bearbeide noe en ikke bør;
    Eksempel
    • tukling med skaperverket;
    • unngå tukling med bevismateriale;
    • grusom tukling med tradisjonene
  3. seksuell handling
    Eksempel
    • bli anklaget for tukling med mindreårige

tukkel 2

substantiv intetkjønn

Opphav

av tukle

Betydning og bruk

Eksempel
  • ha mye tukkel med noe

kludre

verb

Opphav

av lavtysk kluteren

Betydning og bruk

  1. skrive stygt;
    Eksempel
    • kludre i en bok
  2. røre ved;
    Eksempel
    • hva er det du kludrer med?
    • vi må ikke kludre med språket vårt
  3. gjøre dårlig arbeid;
    rote med, ødelegge
    Eksempel
    • kludre til situasjonen

Faste uttrykk

  • kludre det til
    ødelegge for noe eller noen
    • de kludret det til for seg

klusse

verb

Opphav

beslektet med klyse

Betydning og bruk

  1. lage søl eller klatter;
    Eksempel
    • klusse i skolebøkene
  2. gjøre små og unyttige eller ødeleggende endringer;
    Eksempel
    • klusse med et regnskap;
    • noen hadde klusset med motoren;
    • du har klusset det til for deg

fingre

verb

Betydning og bruk

føle på med fingrene;
Eksempel
  • fingre på noe;
  • fingre med noe

fikle

verb

Opphav

av fike

Betydning og bruk

Eksempel
  • fikle med låsen

Nynorskordboka 11 oppslagsord

tukle

tukla

verb

Opphav

norrønt þukla; av tukke (2

Tyding og bruk

  1. ta på eller manøvrere med fingrane;
    Døme
    • tukle med geværet;
    • sitje og tukle med håret sitt
  2. i overført tyding: forandre til det verre;
    øydeleggje
    Døme
    • tukle med naturen;
    • dessverre vart lova tukla med
  3. ta på med ein seksuell hensikt;
    Døme
    • tukle med seg sjølv;
    • ho ville ikkje bli tukla med

tukling

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. det å tukle (1) med noe
    Døme
    • speledåsen vart øydelagd av all tuklinga
  2. det å forandre noko ein ikkje bør;
    Døme
    • tukling med naturen;
    • moderne teknologi gjer tukling med gener mogleg;
    • utidig tukling med språket
  3. seksuell handling
    Døme
    • bli skulda for tukling med mindreårige

tukl

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

det å tukle;
Døme
  • ha mykje tukl

kludre

kludra

verb

Opphav

av lågtysk kluteren

Tyding og bruk

  1. skrive stygt;
    Døme
    • kludre noko på veggen
  2. røre ved;
    Døme
    • kva er det du kludrar med?
    • vi må ikkje kludre med språket vårt
  3. gjere dårleg arbeid;
    klatre (2, 2), rote med
    Døme
    • kludre til situasjonen

Faste uttrykk

  • kludre det til
    øydeleggje for noko eller nokon
    • dei kludra det til for seg

fingre

fingra

verb

Tyding og bruk

røre eller ta i med fingrane;
Døme
  • fingre borti maten;
  • fingre med klokka

devle 2

devla

verb

Opphav

truleg samanheng med dable

Tyding og bruk

klusse

klussa

verb

Opphav

samanheng med klyse

Tyding og bruk

  1. lage søl eller klattar;
    Døme
    • klusse i skriveboka
  2. gjere små unyttige eller øydeleggjande endringar;
    Døme
    • klusse med rekneskapen;
    • nokon har klussa med motoren;
    • du har klussa det til for deg

fikle

fikla

verb

Opphav

av fike (2

Tyding og bruk

Døme
  • fikle med nøklane;
  • fikle nervøst med hendene

fitle

fitla

verb

Opphav

norrønt fitla; jamfør fikle

Tyding og bruk

fiple

fipla

verb

Opphav

norrønt fipla; samanheng med fipp

Tyding og bruk

Døme
  • fiple med børsa