Avansert søk

9 treff

Bokmålsordboka 4 oppslagsord

mimikk

substantiv hankjønn

Opphav

av latin (ars) mimica ‘mimisk (kunst)', av gresk mimos; jamfør mime (1

Betydning og bruk

stadig skiftning i ansiktsuttrykk;
Eksempel
  • ha en livlig mimikk

mimisk

adjektiv

Betydning og bruk

som gjelder mime (1, 2) og mimikk
Eksempel
  • mimiske evner

mimiker

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

person, særlig skuespiller, som bruker mimikk og kroppsspråk

mime 2

verb

Opphav

av mime (1

Betydning og bruk

uttrykke seg ved mimikk eller kroppsspråk
Eksempel
  • mime til musikk;
  • hun mimet for å illustrere fortellingen

Nynorskordboka 5 oppslagsord

mimikk

substantiv hankjønn

Opphav

av latin (ars) mimica ‘mimisk (kunst)', av gresk mimos; jamfør mime (1

Tyding og bruk

stadig skifting i andletsuttrykk;
Døme
  • ha ein livleg mimikk

plastisk

adjektiv

Tyding og bruk

  1. som gjeld plastikk (1)
    Døme
    • plastisk kunst
  2. Døme
    • ein plastisk masse;
    • plastiske sprengstoff
  3. som har romverknad
    Døme
    • eit plastisk målarstykke
  4. uttrykksfull, levande, vakker
    Døme
    • skildringa er plastisk;
    • plastisk mimikk
  5. om medisinsk inngrep: som skal reparere eller betre ein persons utsjånad
    Døme
    • plastisk kirurgi;
    • ein plastisk operasjon;
    • plastiske inngrep

mimikar

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

person, særleg skodespelar, som bruker mimikk og kroppsspråk

mimisk

adjektiv

Tyding og bruk

som gjeld mime (1, 2) og mimikk
Døme
  • mimiske evner

mime 2

mima

verb

Opphav

av mime (1

Tyding og bruk

uttrykkje seg med mimikk eller kroppsspråk
Døme
  • ho mimar med munnen;
  • han mima at han spela gitar