Avansert søk

90 treff

Nynorskordboka 90 oppslagsord

tog

substantiv inkjekjønn

Opphav

av lågtysk toch

Tyding og bruk

  1. følgje (av personar) som går eller reiser i følgje i ei viss retning og med eit visst føremål
    Døme
    • gå i tog
  2. transportmiddel av samankopla jarnbanevogner (trekte av eit lokomotiv)
    Døme
    • når går toget?
    • ta toget;
    • toget til Voss blir sett opp i spor 4

Faste uttrykk

  • det går fleire tog
    det kjem fleire sjansar
  • toget har gått
    det er for seint

toge 2

toga

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

av tog

Tyding og bruk

  1. gå i flokk og følge;
    Døme
    • elevane toga ut på skuleplassen
  2. reise med tog (2);
    ta toget

toge 3

toga

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

norrønt toga

Tyding og bruk

dra, dragse, slite (i noko)
Døme
  • toga på ein tømmerstokk

syttandemaitog, 17. mai-tog

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

tog (1) med norske flagg, faner og musikkorps for å markere 17. mai;
Døme
  • barna i syttandemaitoget ropte ‘hurra!’

togbillett

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

billett som gjeld for reise med tog

togpendlar

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

pendlar som nyttar tog som transportmiddel

toget har gått

Tyding og bruk

det er for seint;
Sjå: tog

det går fleire tog

Tyding og bruk

det kjem fleire sjansar;
Sjå: tog

togskjene

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

skjene (1, 1) som tog køyrer på;

togskifte

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

det å byte tog under ei reise;
Døme
  • det blir togskifte på Nordagutu