Avansert søk

121 treff

Nynorskordboka 121 oppslagsord

grense 2

grensa

verb

Tyding og bruk

  1. Døme
    • Noreg grensar til Sverige
  2. liggje nær opp til
    Døme
    • dette grensar til vanvit

Faste uttrykk

  • grense opp til
    • ha sams grense med
      • tomta grensar opp til eit industriområde
    • nærme seg
      • fag som grensar opp til tradisjonelle skulefag

grense 1

substantiv hokjønn

Opphav

gjennom tysk og lågtysk, frå slavisk; jamfør russisk gran ‘grense’

Tyding og bruk

  1. skiljelinje mellom geografiske område, til dømes mellom statar, fylke, eigedomar
    Døme
    • grensa mellom Noreg og Sverige;
    • bu nær grensa;
    • gå opp grensene mellom eigedomane
  2. tenkt linje mellom ulike tilstandar
    Døme
    • grensa mellom rett og urett;
    • dette ligg på grensa til det absurde
  3. punkt ein ikkje kan eller bør overskride
    Døme
    • oppføre seg på grensa til det useriøse;
    • nå grensa for det ein kan tole;
    • på grensa til å vere ærekrenkjande;
    • halde seg innanfor visse grenser;
    • det får vere grenser for tull;
    • det vil bli utført modernisering innanfor rimelege grenser

Faste uttrykk

  • flytte grenser
    endre eller få nokon til å endre oppfatning
    • denne bilen representerer teknologisk nytenking og flyttar grenser
  • gå over alle grenser
    gå for vidt
    • grådigskapen går over alle grenser
  • setje grenser
    • bestemme kva som er akseptabelt
      • setje grenser for kva barna skal få gjere
    • bestemme kva som er mogleg
      • berre fantasien set grenser
  • sprengje grenser
    overgå det ein kunne før;
    utvide innsikta eller liknande
    • ungdomar er opptekne av å sprengje grenser;
    • ho sprengjer grenser med dei ekstreme polturane sine

flytande

adjektiv

Opphav

presens partisipp av flyte (1

Tyding og bruk

  1. Døme
    • halde seg flytande;
    • flytande vindmøller på havet
  2. som er i væskeform
    Døme
    • flytande naturgass
  3. Døme
    • flytande grense
  4. som har flyt;
    Døme
    • tale flytande engelsk
    • brukt som adverb
      • tale engelsk flytande

Faste uttrykk

  • flytande føde
    næring i væskeform
  • flytande hotell
    stort turistskip
  • flytande kapital
    fritt disponibel kapital
  • flytande kurs
    valutakurs som følgjer tilbod og etterspurnad
  • flytande rente
    rente som kan endrast i avtaleperioden
  • i flytande form
    i væskeform

tollar

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt tollari; lågtysk tolner

Tyding og bruk

  1. person som kontrollerer reisande, bagasje og gods på ei grense
    Døme
    • tollarane undersøkte bagasjen
  2. i bibelmål: person som bleir forakta fordi han kravde inn skatt for romarane
    Døme
    • tollarar og syndarar

toleransegrense

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. grense for kor mykje ein toler av noko
  2. grense for det ein art eller organisme toler av variasjon av ein miljøfaktor
  3. mål for mengd av biocid som er tillaten i matvarer

tolegrense

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. grense for kva ein person kan eller vil godta
    Døme
    • menneska har ulik tolegrense
  2. grense for avvik eller variasjon frå eit fastsatt mål;
    margin, slingringsmon
    Døme
    • tolegrense for produksjon
  3. grense for kva nokon eller noko toler av ytre, skadeleg påverknad;
    Døme
    • talet på gjester er bra, men vi er på ei tolegrense

sprekke 2

sprekka

verb

Opphav

av norrønt sprakk, fortid av springa

Tyding og bruk

  1. sprekkar;
    breste, rivne
    Døme
    • glaset sprakk;
    • skia har sprokke
    • brukt som adjektiv:
      • ei sprokken leppe;
      • sprokne røyr;
      • ei sprokken røyst
  2. i overført tyding: overskride ei grense
    Døme
    • røysta sprakk;
    • sprekke av sinne
  3. bli splitta
    Døme
    • etter 100 kilometer sprakk hovudfeltet i to
  4. skilje seg, breste
    Døme
    • mjølka sprakk
  5. tilstå under press
    Døme
    • han sprakk under forhøyret
  6. brått gå tom for krefter eller mislykkast
    Døme
    • skeiseløparen sprakk totalt på 10 000-meteren;
    • ein tørrlagd alkoholikar kan lett sprekke

Faste uttrykk

  • sprekke nullen
    få det første målet i lagspel
    • 30 minutt ut i kampen sprakk nullen

strafferamme

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

nedre og øvre grense for fastsetjing av straff for eit brotsverk

term

substantiv hankjønn

Opphav

gjennom engelsk; av latin terminus ‘grense’

Tyding og bruk

  1. ord eller uttrykk som har ei fast avgrensa tyding og er knytt til eit visst emne eller fagområde;
    Døme
    • ein biologisk term;
    • i økonomiske termar
  2. i ubunden fleirtal: måte å uttrykkje noko på;
    Døme
    • seie noko i absolutte termar

smerteterskel

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

grense (1, 2) der noko byrjar å gjere vondt;
jamfør terskel (4);
Døme
  • ha låg smerteterskel