Gå til hovedinnhold
Tilgjengelighet
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillinger
Kontakt oss
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Enkelt søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøyde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjoner
konjunksjoner
subjunksjoner
interjeksjoner
Nullstill
Listevisning
Om avansert søk
4 treff
Nynorskordboka
4
oppslagsord
forkava
adjektiv
Vis bøying
Opphav
av
for-
(
1
I)
og
kave
(
3
III)
Tyding og bruk
fylt av strev og mas
;
travel, oppjaga
Døme
forkava menneske
;
det var ei forkava stemning i rommet
brukt som adverb
sett deg ned og ver stille, sa ho forkava
Artikkelside
forjaga
adjektiv
Vis bøying
Opphav
frå
lågtysk
eller
tysk
Tyding og bruk
forkava
,
rastlaus
;
nervøs
(3)
,
uroleg
(5)
Døme
han har levd eit vondt og forjaga liv
Artikkelside
oppkava
adjektiv
Vis bøying
Opphav
jamfør
kave
(
3
III)
Tyding og bruk
oppøst, forkava, stressa
Døme
vere oppkava av arbeidspresset
Artikkelside
halse
2
II
halsa
verb
Vis bøying
Tyding og bruk
om hund: jage eller fare gøyande mot
eller
etter dyr, folk eller køyretøy
;
illgøy
Døme
høyre hunden halse
;
halse og flyge
om person: skunde seg forkava av stad
Døme
ho halsa i veg
brukt som adverb:
han kom halsande i siste liten
Artikkelside