Avansert søk

3 treff

Nynorskordboka 3 oppslagsord

ærbarheit

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

det å vere ærbar;
Døme
  • i all ærbarheit

ærbar

adjektiv

Opphav

frå tysk; av ære (1

Tyding og bruk

som er moralsk lytefri;
Døme
  • leve eit ærbart liv;
  • ei ærbar kvinne

tuktig

adjektiv

Opphav

frå lågtysk

Tyding og bruk

forelda: sømeleg, ærbar;
motsett utuktig