Gå til hovedinnhold
Tilgjengelighet
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillinger
Kontakt oss
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Enkelt søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøyde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjoner
konjunksjoner
subjunksjoner
interjeksjoner
Nullstill
Listevisning
Om avansert søk
Ett treff
Nynorskordboka
512
oppslagsord
mulle
mulla
verb
Vis bøying
Opphav
jamfør
mule
(
1
I)
Tyding og bruk
snakke lågt og utydeleg (for seg sjølv)
;
mumle
Døme
han mulla noko om at han ville fare
nynne
Artikkelside
gjennom
,
igjennom
preposisjon
Opphav
norrønt
(
í
)
gegnum
;
opphavleg
dativ
av
gjegn
(
2
II)
Tyding og bruk
(inn) frå den eine og (ut) til den andre sida
eller
enden av
Døme
fare gjennom rommet
;
bryte seg gjennom forsvarsverka
;
ho las gjennom boka
;
han sleit seg gjennom dei harde tidene
;
dei snakka seg gjennom natta
frå byrjing til slutt
;
under
(
2
II
, 8)
Døme
her har skjedd mykje opp gjennom tidene
;
gjennom mellomalderen
;
gjennom alle år
ved hjelp av
;
via
Døme
dei tinga billettar gjennom reisebyrået
;
eg fekk vite det gjennom andre
Faste uttrykk
falle gjennom
ikkje kunne hevde seg
;
mislykkast
gå gjennom eld og vatn
gjere alt for å hjelpe
dei er klare til å gå gjennom eld og vatn
gå gjennom
halde ut
;
erfare
(1)
,
lide
(
2
II
, 1)
ho har gått gjennom mykje dei siste åra
granske eller vurdere frå byrjing til slutt
dei gjekk gjennom sakspapira
heilt gjennom
fullt ut
,
fullt og heilt
han var heilt gjennom lygnaktig
pløye gjennom
lese ei bok eller eit dokument snøgt
han pløgde gjennom boka i løpet av ei helg
sjå gjennom fingrane med
la passere (ustraffa)
sjå gjennom
lese fort (i ei bok eller eit dokument)
skine gjennom
kome til syne gjennom noko som dekkjer
skrifta i brevet skin gjennom konvolutten
vere mogeleg å merke
;
vere klart
det skein gjennom at han var skuffa
skjere gjennom
løyse ei sak samstundes som ein fjernar
eller
ser bort frå hindringar og innvendingar
leiaren skar gjennom i konflikten
;
vi må skjære gjennom denne saka
slå gjennom
bli anerkjend (som kunstnar, forfattar
eller liknande
)
bandet slo gjennom internasjonalt
trengje gjennom
bli høyrd
;
få merksemd
kan klarte ikkje å trengje gjennom med bodskapen sin
;
eit nytt syn er i ferd med å trengje gjennom
tvers gjennom
fullt og heilt
;
fullstendig
eit tvers gjennom hyggjeleg menneske
Artikkelside
nattefrost
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
temperatur under 0 °C om natta i normalt frostfri periode
Døme
det er fare for nattefrost
Artikkelside
nedfart
substantiv
hankjønn eller hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
det å fare eller køyre nedover
Døme
nedfarten frå toppen gjekk utan uhell
veg eller løype for
nedfart
(1)
Døme
alpinanlegget har åtte nedfartar
Artikkelside
nedetter
preposisjon
Tyding og bruk
langsetter frå ein høgare stad til ein lågare
;
nedover
Døme
fare nedetter dalen
brukt som adverb:
ho sette utfor bakken og for nedetter
Artikkelside
naudrett
,
nødrett
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
rett
(
2
II
, 1)
til å setje seg ut over lova for å hindre at person
eller
gods kjem i fare
eller
blir skadd
Artikkelside
naudbremse
,
nødbremse
substantiv
hokjønn
naudbrems
,
nødbrems
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
bremse
(
1
I
, 1)
(
til dømes
på eit tog) som ein kan utløyse i tilfelle av fare
Døme
dra i naudbremsa
Artikkelside
ha inga naud
Tyding og bruk
ikkje vere nokon fare
;
Sjå:
naud
Døme
det har inga naud
Artikkelside
naud
,
nød
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
nauð
(
r
)
Tyding og bruk
vanskeleg situasjon
;
fare, krise
Døme
vere i naud
som etterledd i ord som
havsnaud
stor mangel
;
fattigdom, armod
;
skort
Døme
lide
naud
;
yte bistand der nauda er størst
som etterledd i ord som
fôrnaud
husnaud
tvingande grunn
Døme
eg har ikkje
naud
til å gjere det
Faste uttrykk
ha inga naud
ikkje vere nokon fare
det har inga naud
i nauda skal ein venene røyne
sanne vener hjelper ein om ein får det vanskeleg
med naud og neppe
knapt nok
;
berre så vidt
med nauda
knapt nok
;
så vidt
naud lærer naken kvinne å spinne
ein finn ei løysing når ein er i ein vanskeleg situasjon
når nauda er størst, er hjelpa nærmast
når alt ser vanskeleg ut, kan det vere at ein får hjelp
til naud
i naudsfall, i verste fall
vere i naud for
mangle
vere i naud for arbeidsplassar
Artikkelside
ned
adverb
Opphav
norrønt
niðr
Tyding og bruk
frå høgare til lågare stad, grad, steg eller liknande
;
motsett
opp
(1)
Døme
kome ned frå fjellet
;
huke seg ned
;
hoppe ned i dumpa
;
brette ned ei skjorteerm
;
setje ned prisane
;
ein feil som dreg ned
;
dette har vart ned til vår tid
;
lynet slår ned
;
betale ned eit lån
;
sige lenger ned
ut til kysten
;
sørover
Døme
fare ned til Frankrike
brukt i
uttrykk
for at noko blir teke vare på
eller liknande
Døme
fryse ned matvarer
;
låse ned verdipapir
brukt i uttrykk for at noko blir dekt til
Døme
støve ned
;
grave noko ned
;
bilen er snødd ned
brukt i
uttrykk
for at noko eller nokon blir kua, øydelagt, gjort til inkjes
eller liknande
Døme
slå ned all motstand
;
rive ned ein bygning
;
slakte ned buskapen
;
røyste ned eit framlegg
;
huset brann ned
;
bilen kjem til å ruste ned
brukt i uttrykk for at ei handling er utført
Døme
bustaden er vaska ned
brukt som
preposisjon
:
nedover
(1)
Døme
gå ned trappa
;
køyre ned slalåmbakken
Faste uttrykk
ned i
om rørsle: i retning nedover
ho flytta ned i dalen
ned på
om rørsle: i retning nedover
eg skal ned på skulen
nord og ned
til helvete
;
svært dårleg
døme nokon nord og ned
;
det gjekk nord og ned med dei
opp og ned
att og fram (på)
gå opp og ned på stovegolvet
;
gå opp og ned hovudgata
frå ein tilstand til ein annan
det går opp og ned på børsen
Artikkelside
Forrige side
Side 8 av 52
Neste side
Resultater per side:
10
20
50
100