Avansert søk

Ett treff

Nynorskordboka 205 oppslagsord

laggeband

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

band på trekar oppe eller nede

kurre 1

substantiv hokjønn

Opphav

samanheng med kurle (1

Tyding og bruk

  1. snurr, knute på tråd
  2. band mellom handvol og slagvol (2)

leie 3

leia

verb

Opphav

norrønt leiða, kausativ til lide

Tyding og bruk

  1. føre med seg eller etter seg i handa eller i eit band
    Døme
    • leie eit barn;
    • dei leier kvarandre
  2. føre i ei viss lei
    Døme
    • leie kloakken ut i sjøen;
    • ho leidde samtala inn på eit nytt emne
    • brukt som adjektiv:
      • eit leiande spørsmål
  3. stå i spissen for;
    vere leiar for
    Døme
    • leie eit firma
    • brukt som adjektiv:
      • ha ei leiande stilling
  4. føre vidare elektrisitet eller varme
    Døme
    • vatn leier elektrisitet
  5. vere først i ei tevling
    Døme
    • nordmannen leidde med fem sekund

Faste uttrykk

  • leie an
    gå først
    • leie an i utviklinga
  • leie ut
    dra slutningar for eit einskildtilfelle ut frå ein allmenn regel;
    utleie

leddband, ledband

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

seneliknande band som er med på å styre rørslene i eit ledd

kysehatt

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

hatt med brei brem framme og på sidene som kan knytast med band under haka

kyse

substantiv hokjønn

Opphav

frå dansk; samanheng med kjos

Tyding og bruk

hovudplagg med band til å knyte under haka

lisse

substantiv hokjønn

Opphav

gjennom tysk; frå latin licium ‘tråd’

Tyding og bruk

tynn snor eller reim til å snøre fottøy med eller brukt til pynt på klede
Døme
  • ho tok på seg skoa og knytte lissene;
  • kufta er pynta med lisser og vovne band

Faste uttrykk

  • på lissa
    i fotball: på skotklar fot;
    jamfør lissepasning (1)
    • han fekk ballen på lissa og sette han i målet

koppel

substantiv inkjekjønn

Opphav

gjennom lågtysk; frå latin copula ‘band’

Tyding og bruk

  1. reim eller lekkje som bind saman halsbanda på hundar
  2. Døme
    • kvelpen drog i koppelet
  3. par eller flokk av hundar som er bundne saman med koppel (1)
  4. i overført tyding: gruppe, gjeng, klikk
    Døme
    • eit heilt koppel av motstandarar

knute, knut

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt knútr

Tyding og bruk

  1. samanknytt del av tråd, tau, band eller liknande
    Døme
    • knyte ein knute;
    • løyse knuten;
    • ei lêrreim med ein hard knute i enden
  2. hår som er samla i ein tull (1, 3);
    Døme
    • håret er sett opp i ein stram knute i nakken
  3. i overført tyding: vanske, floke (1, 2)
    Døme
    • vedtaket løyste knuten
  4. svollen del i bork, hus, bein eller liknande;
    utvekst
    Døme
    • knute i veden

Faste uttrykk

  • knute på tråden
    usemje mellom vener, kjærastar, partnarar eller liknande;
    mellombels uvenskap
    • det er knute på tråden mellom familiane;
    • diplomatiske knutar på tråden

kroklisse, krokelisse

substantiv hokjønn

Opphav

av krok

Tyding og bruk

smalt, sikksakkforma band