Gå til hovedinnhold
Tilgjengelighet
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillinger
Kontakt oss
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Enkelt søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøyde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjoner
konjunksjoner
subjunksjoner
interjeksjoner
Nullstill
Listevisning
Om avansert søk
210 treff
Nynorskordboka
210
oppslagsord
yrkje
,
yrke
yrkja, yrka
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
yrkja
, i avlydshøve til
verk
(
2
II)
Tyding og bruk
lage til
;
drive (på) med
;
verke (for), arbeide (for)
Døme
det ættene yrkte i tusen år
;
yrkje for ei sak
Artikkelside
yrke
1
I
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
jamfør
yrk
(
2
II)
Tyding og bruk
yrkedag
,
vyrke
(
1
I)
,
yrk
(
1
I)
Døme
helg og yrke
Artikkelside
yrke
2
II
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
yrki
Tyding og bruk
arbeid som ein lever av eller er utdanna til
;
profesjon
,
leveveg
Døme
ho hadde eit interessant yrke
;
han var lærar av yrke
;
lære seg eit yrke
Artikkelside
yrk
2
II
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
yrkr
;
jamfør
vyrk
Tyding og bruk
vyrk
(2)
Døme
ein yrk dag
brukt som substantiv i inkjekjønn: kvardag, yrkedag
Døme
i dag er det yrkt
Faste uttrykk
både yrkt og heilagt
både kvardag og helg
drive på seint og tidleg, yrkt og heilagt
Artikkelside
særspråk
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
variant av eit språk som blir brukt av personar med visse sams drag,
til dømes
alder, kjønn
eller
yrke
;
til skilnad frå
allmennspråk
Døme
det er særleg i ordtilfanget at eit
særspråk
merkjer seg ut
Artikkelside
tungarbeidar
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
person som har tungarbeid som yrke
Artikkelside
slipar
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
slípari
Tyding og bruk
person som har til yrke å slipe
som etterledd i ord som
glasslipar
knivslipar
reiskap til å slipe med
som etterledd i ord som
vinkelslipar
Artikkelside
siselør
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
person som har til yrke å
siselere
Artikkelside
spesialutdanning
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
utdanning som gjev spesialkompetanse innanfor eit visst yrke
Artikkelside
grad
1
I
substantiv
hankjønn eller hokjønn
Vis bøying
Opphav
av
latin
gradus
‘steg, trinn’
Tyding og bruk
steg
på ein konkret eller abstrakt skala
;
nivå
(2)
,
utstrekning
,
mål
(
1
I)
,
mon
(3)
;
intensitet
,
styrke
(
1
I)
Døme
landet har stor grad av sjølvforsyning
;
ulike grader av straff
;
grada av stønad kan variere
;
i den grad ein kan kalle dette venskap
som etterledd i ord som
vanskegrad
rang, nivå av utvikling
Døme
ein akademisk grad
;
embetseksamen av lågare grad
som etterledd i ord som
doktorgrad
generalsgrad
offisersgrad
i språkvitskap: nemning for formene positiv, komparativ og superlativ av eit adjektiv (
eller
adverb)
Døme
norske adjektiv blir bøygde i grad (fin – finare – finast) og genus
i
matematikk
:
potens
(2)
Døme
ei likning av første, andre eller tredje grad har den ukjende i første, andre eller tredje potens
eining for vinkelmål som svarer til
¹⁄₉₀
av ein rett vinkel,
¹⁄₃₆₀
av ein sirkel
;
jamfør
gon
Døme
ein vinkel på 60 grader
;
eit vinkelmål på 60°
eining for inndeling i meridianar og parallellsirklar
Døme
på 67 grader nordleg breidd
;
70° nord
som etterledd i ord som
breiddegrad
lengdegrad
eining for temperatur
Døme
vatn koker ved 100 grader celsius (100 °C)
;
det er 25 grader ute
Faste uttrykk
forhøyr av tredje grad
forhøyr under tortur
gå gradene
avansere steg for steg (i eit yrke
eller liknande
)
i/til ei viss grad
til dels, litt
i ei viss grad kan ein seie det
;
eg er til ei viss grad einig med deg
stige i gradene
rykkje opp
;
avansere
så til dei grader
brukt forsterkande
;
særs, veldig, i høg grad
konserten innfridde så til dei grader
;
ho var så til dei grader misunneleg
Artikkelside
1
2
3
…
21
Forrige side
Neste side
Forrige side
1
2
3
…
21
Neste side
Resultater per side:
10
20
50
100