Avansert søk

33 treff

Nynorskordboka 33 oppslagsord

slepe 2

slepa

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

frå lågtysk; samanheng med sleip (2

Tyding og bruk

  1. hale etter seg;
    Døme
    • slepe ein tømmerstokk;
    • eg slepte med meg alle handleposane heim;
    • han sleper eine foten etter seg;
    • dei måtte slepe ungane i seng
  2. Døme
    • slepe ein bil
  3. arbeide hardt;
    Døme
    • slepe og slite heile livet
  4. røre seg langsamt;
    Døme
    • ho slepte seg opp trappene;
    • timane slepte seg av stad

slepe 1

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

slepeveg, til dømes for tømmer;

vinde 2

vinda

verb

Opphav

norrønt vinda; samanheng med vende (3

Tyding og bruk

  1. vikle tråd eller liknande rundt noko;
    Døme
    • vinde ein tråd om handa
  2. heise, fire eller slepe med vinde (1, 1)

vinde 1

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt vinda; jamfør vinde (2

Tyding og bruk

  1. apparat til å heise, fire eller slepe noko med;
  2. ramme til å vinde (2, 1) noko opp på;

slepenot, slepenót

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

not (1 til å slepe i sjøen

kravle

kravla

verb

Opphav

norrønt krafla

Tyding og bruk

  1. ta seg fram på hender og føter;
    krabbe, krype;
    slepe seg fram
    Døme
    • barnet kravla etter golvet;
    • kravle seg opp trappa
  2. Døme
    • det kravlar og kryr av lemen

taue

taua

verb

Opphav

av engelsk tow

Tyding og bruk

dra (1), slepe (2, 1), særleg skip eller bilar
Døme
  • etter ulykka vart bilen taua til nærmaste verkstad;
  • Kystvakta tauer skipet mot land

Faste uttrykk

  • taue bort
    fjerne eit køyretøy frå ein stad ved hjelp av bergingsbil eller liknande;
    taue inn (1)
    • politiet har makt til å taue bort ulovleg parkerte bilar
  • taue inn
    • fjerne eit køyretøy frå ein stad ved hjelp av bergingsbil eller liknande;
      taue bort
      • kommunen må taue inn bilar uten skilt
    • bringe inn til politistasjonen;
      pågripe
      • dei som ikkje oppførte seg bra, vart taua inn av politiet
    • få fatt i;
      fange (3, 2)
      • vi prøvde å taue inn ein ny kasserar i foreininga

slepebåt

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

båt som blir brukt til å slepe (2, 1) med;

slep 2

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

  1. Døme
    • få slep om bord
  2. tungt og hardt arbeid;
    Døme
    • slit og slep
  3. noko som blir slept
    Døme
    • bergingsbåten kom med eit slep
  4. del av klesplagg som heng ned bak og blir dradd langs bakken
    Døme
    • brurekjole med langt slep

Faste uttrykk

  • på slep
    etter seg
    • dei tok båten på slep;
    • ho hadde ein heil ungeflokk på slep

slep 1

substantiv hankjønn

Opphav

av slepe (2

Tyding og bruk

veg der noko blir slept;